Så er der højst sandsynligt en forbindelse mellem de to, en forbindelse der stopper dig i nogensinde rigtig at have følelsen af at du ved hvor du er på vej hen med din tilværelse.
Jeg oplever tit at ovenstående indgår som et bærende tema for klienter i coachingforløb i min praksis. Den mest almindelige negative konsekvens ved at have svært ved processer, er at du altid arbejder på den korte bane og aldrig rigtig føler at du har et overblik over din retning og hvor dit liv og karriere er på vej hen.
Men hvorfor er processen så vigtig? er det ikke ok at befinde sig på den korte bane og så tage tingene lidt som de kommer, go with the flow, så at sige? Jo, er det korte svar, hvis du befinder dig godt i det felt, så er det helt fint – men der hvor det bliver et problem er når folk søger en retning og mening med deres generelle tilværelse, når det behov og savn banker på, så er det tid til at gå i proces og BLIVE dér så længe det er påkrævet.
Lad mig forklare nærmere:
Mange coachingforløb starter med det jeg kalder den kreative proces, og nej det er ikke noget med at male sin indre bjørn eller et eller andet flippet – det er hér hvor vi breder perspektivet ud, hvor vi arbejder med at se muligheder, med at åbne døre der har været lukket længe eller måske aldrig har været åbnet, dér hvor vi ser på drømmene og folder verden ud.
I 8/10 coachingforløb er denne proces afgørende nødvendig, simpelthen fordi 80% af alle coachingforløb jeg har været coach på i bund og grund handler om uindfriede drømme og mål, om kompetencer og egenskaber der ikke har fået nok plads at udfolde sig i. Det sætter sig som som lavt selvværd og dårlig selvtillid og værst af alt, det indsnævrer menneskets perspektiv og evnen til at se nye muligheder og retninger og og kan du ikke tænke tanken og se mulighederne – kan du heller ikke gå vejen. Altså kan man sige at, er dit perspektiv meget indsnævret, så er mulighederne få, og du kan ikke gøre andet end at blive dér hvor du er – netop derfor er den kreative proces så vigtig.
Den kreative proces tager tid, og den er ofte meget frustrerende for folk at være i – de vil videre til handling, til resultater og forsøger ofte at få mig med på forhastede beslutninger og løsninger. Men jeg fastholder stædigt mine klienter i den kreative proces, jeg spørger og bliver ved med at spørge dybere og dybere ind, inspirere, udfordre og gøre en dyd ud af at nuancere.
De fleste klienter går trods modstand, med hele vejen igennem den kreative proces, og ud på den anden side udtrykker de ofte hvordan deres udsyn er blevet større, hvordan de pludselig ser verden som et helt andet og åbent sted, som en åben horisont, som et sted hvor de kan udfolde sig og leve, hvor de kan prøve sig selv af, udfordre sig selv og hvor de nok mærker frygt, men hvor de tør se frygten i øjnene.
Så, det kan godt betale sig at gå i proces, også på andre planer, proces er også nærvær og tilstedeværelse, det er modet til at kunne stoppe op og tænke, at reflektere – det er også produktivt og handlingsorienteret, det folder din verden ud – husk, stopper du aldrig op, hvordan skal du så kunne se horisonten, solnedgangen, solopgangen?
Lad mig slutte med et af mine yndlings citater fra den gamle eksistentielle mester:
“Skulle jeg ønske mig noget, da ville jeg ikke ønske mig rigdom eller magt, men mulighedernes lidenskab. Det øje som overalt, evigt ungt, evigt brændende ser muligheder”
Søren Kierkegaard
