Arbejdsmarkedet i dagens Danmark, hører til et af de mest debatterede emner i samfundsdebatten og i den politiske debat. Et menneskes værd og status defineres på mange måder efter hvilket job man har, eller om man overhovedet har et job, og det skaber i sagens natur, et kolossalt pres på de som står uden for arbejdsmarkedet.
Står du af forskellige årsager uden for arbejdsmarkedet og kan du ikke mobilisere dig til at komme tilbage, så kan et outplancementforløb/jobcoachingforløb hjælpe med til at mobilisere det nødvendige drive, der skal til for at komme tilbage på jobmarkedet på en god og sund måde.
Jeg hjælper på en række forskellige områder, herunder fx arbejde med at finde den nødvendige ro og balance, samt den nødvendige selvtillid det kræver at trænge igennem på jobmarkedet, især efter en eventuel opsigelse hvor der ofte har været en svær tid forinden. Derudover skal vinklen på én selv ofte arbejdes med og profilen skal skærpes for at man fremstår så målrettet, ambitiøs og autentisk som muligt. Et andet tema der ofte også er i spil, er den offerrolle man typisk kan føle man som jobsøgende bliver sat i, når man pludselig står uden arbejde eller har forsøgt længe at få landet et job – man skal derhen hvor man føler sig som et et aktiv for virksomhederne derude, fremfor et menneske der står med “hatten” i hånden.
Hvem er outplacement/jobcoaching for?
- For lederen eller arbejdsgiveren som ønsker at give sin opsagte medarbejder et godt udgangspunkt til at komme videre fra det opsagte job. Jeg har gennem tiden faciliteret mange outplacement forløb der har gjort stor forskel for en opsagt medarbejder.
- Dig der er blevet afskediget og har svært ved at mobilisere energien til at finde et nyt job
- Dig der er færdig med din uddannelse men løber panden mod muren og “bare” ikke kan trænge igennem og få landet et job.
- Alle der af andre årsager ikke kan kan mobilisere energien og motivationen til at komme ind på arbejdsmarkedet.
Hvad er det jeg jeg særligt kan bidrage med?
Der er en del større og mindre bureauer der specialiserer sig i outplacementforløb. Det gør jeg ikke, så søger du som arbejdsgiver eller privat, en specialiseret leverandør der kun laver outplacementforløb, så er det ikke mig du skal bruge. Søger du derimod en coach der specialiserer sig i at hjælpe folk med at finde vej midt i et dødvande, genskabe motivation, komme igen efter fx stress, mobning, kriser m.v. og få etableret sig positivt i joblivet igen, så er jeg et rigtig godt bud på en outplacementcoach.
Kort sagt, det som jeg har god succes med i outplacementforløb, er de sværere cases, der hvor folk ikke blot skal reetableres over i en lignende stilling, men der hvor der er en krise og hvor der fx skal tænkes helt nyt og ud af boksen og mobiliseres handle og viljekraft. Det kan fx være folk der har været igennem stressforløb inden opsigelsen, og som skal videre til en ny og for dem bedre arbejdstilværelse – der hvor det ikke blot er det lille skub der skal til, men hvor der kræves noget ekstra.
Her en udtalelse fra en tidligere klient i outplacementforløb:
Jeg blev afskediget med stress efter næsten 40 år i finanssektoren og byttede outplacementbistand hos AS3 til et coachingforløb hos Bo.
Det var et rigtig smart valg, da jeg havde brug for at komme videre udenfor sektoren, men ikke vidste hvordan og hvor og havde brug for friske neutrale øjne.
Gennem flere konstruktive samtaler, blev jeg sporet ind på, hvor mine udfordringer lå og hvilke muligheder der var rigtige for mig.
Forløbet har været utrolig givtigt og kan klart anbefales.
Vh Finn, 59 år.
Priser for outplacementforløb:
Sessions af en times varighed koster 1395 inkl. moms for virksomheder. For private koster det 1195 inkl. moms.
Der skal som minimum afsættes 6 sessioner til et outplacementforløb, det typiske forløb tager mellem 8-12 session over nogle måneder.