Profil - Bo Lauenborg

Hej med dig og velkommen til!

Jeg hedder Bo Lauenborg, er coach, og hjælper i min daglige praksis, mennesker med at finde vej i livet, få mere selvindsigt, skabe overblik, sætte vigtige mål og indfri dem.

Det har jeg stort set altid gjort, også før jeg fik papir på det og blev certificeret coach, som en del af min lederuddannelse. Uanset hvad jeg har arbejdet med, har jeg altid taget eller fået tildelt rollen som sparringspartner og motivator for menneskene omkring mig, det er mit talent, kort sagt.

Privat er jeg gift og har 3 børn, 2 teenagere og en herlig efternøler.

Jeg har praktiseret professionelt som coach siden 2006 og har faciliteret mange forløb i den tid. Det kan lyde som lang tid og af meget, men det føles slet ikke sådan, for det at være coach er et kald for mig, jeg kan slet ikke lade være – og jeg lærer noget nyt i hvert eneste forløb. Jeg ser det som et  stort privilegie, at få lov til at være med som sparringspartner på folks livsprocesser og ovenikøbet leve af det, mere kan man da ikke ønske sig vil jeg mene.

Siden 2006, hvor jeg startede min coaching-praksis, har jeg coachet mange forskellige slags mennesker, med alle mulige forskellige baggrunde og med et væld af forskellige udfordringer og målsætninger. Jeg har gennem tiden jeg udviklet min egen stil og metode som coach og du vil derfor møde et menneske der hviler godt i sig selv og sin faglighed. Jeg tilpasser mig altid den enkeltes udgangspunkt og personlighed og tilpasser min approach og metode derefter. Læs længere nede om min tilgang til praksis.

Jeg har løbende efteruddannet mig inden for bl.a. mental træning, mindfulness, positiv psykologi m.m. – og holder mig generelt up to date med det nyeste forskning og udvikling inden for mit felt.

Udover min coaching praksis, er jeg også iværksætter og medejer af et musikfagligt forlag der hedder Stepnote Publishing. Den del af mit virke er et vigtigt balancepunkt for mig som coach. Jeg har før arbejdet hundrede procent med coaching, og det fungerede ikke for mig. Det at komme ud af coachstolen og have en helt anden rolle, som leder, som kreativ partner etc. – det gør mig til kun en skarpere coach og sparringspartner.  

Jeg følger de etiske retningslinjer inden for coaching, defineret af ICF (International Coaching Federation)

En af mine absolut spidskompetencer som både menneske og coach, er min evne til at se flerspektret og fordomsfrit på et menneske, se lagene, forgreningerne og overskue en høj kompleksitetsgrad.

Kombineret med en holistisk, systemisk og pragmatisk tilgang til cochingprocessen, giver det et godt udgangspunkt for en positiv forandringsproces og indfrielse af mål og visioner – og det giver resultater for folk der går i forløb hos mig! 

Metode og tilgang

Jeg bliver ofte spurgt, hvilke metoder jeg arbejder med.
Og det er ikke et helt enkelt spørgsmål at svare på.

Gennem mange års erfaring, uddannelse, supervision og egne processer er min tilgang blevet integreret i mig som menneske og fagperson. Det betyder, at jeg ikke arbejder ud fra én fast metode eller model, men møder dig dér, hvor du er, og med det der giver mening i netop din situation.

For mig hænger refleksion og handling tæt sammen. Det handler ikke kun om at forstå, men også om at kunne omsætte indsigt til konkrete skridt i dit liv. Derfor tager et forløb altid udgangspunkt i dig, dine mønstre, dine overvejelser og de valg, du står overfor.

Hvis du læser videre på siden, får du et bedre indblik i, hvordan jeg arbejder, og hvad du kan forvente af et forløb.

Du kan også læse mere om, hvad coaching er, hvordan et forløb typisk foregår, samt få indblik gennem min blog og udtalelser fra tidligere klienter.

Læs evt. mere om hvad coaching er her om hvordan et forløb typisk forløber.

Læs gerne min blog her hvor jeg skriver om forskellige temaer og emner inspireret af mit daglige arbejde i praksissen.

Læs gerne også udtalelser fra folk jeg tidligere har haft i forløb.

Lidt relevant fakta om mig

Coaching praksis: 2006-
Fuldtidsselvstændig og Iværksætter : 2005 –
Supervision ved forskellige dygtige coaches og mentorer: 2006-
Kurser og certificering i positiv psykologi 2017
Kurser og certificering i systemisk coaching 2014
Starter Ordstrømmen IVS – et startup der udgiver undervisningsmateriale til indskolingen i grundskolerne: 2017-2020.
Starter Humastatic, et tværfagligt samarbejde mellem to psykomotoriske terapeuter og mig selv hvor vi udvikler 360 graders stresshåndteringsforløb: 2006-2008.
Starter Stepnote, en online nodeshop/musikbutik og senere hen musikfagligt forlag: 2008.
Starter Lauenborg Coaching: 2006.
Dykkerleder uddannelse: 2005.
Springer ud som iværksætter og starter Funkisfood, økologisk import firma(afhændet i 2012) : 2005.
Master Coach uddannelse hos Coach & Co: 2003 – 2005.
HR konsulent & virksomhedscoach i Telenor 2002 – 2004.
Bliver efter kort ansættelse, forfremmet til leder i IT firmaet, Telenor Business Solutions: 2000 – 2004.
Laver sporskifte, holder sabbatår og rejser ud i verden og læser og uddanner mig inden for psykologi og filosofi 1999-2000.
Arbejder som kok og køkkenchef på en række forskellige restauranter 1995 – 1999 i Danmark.
Uddanner mig til kok fra 1991 til 1994

Inspirationen og tilgangen til coachingprocessen

Som menneske og coach er jeg blandt andet inspireret af den eksistentielle tanke – idéen om vores søgen efter mening, og den drivkraft der ligger i at forstå livets grundvilkår.

At livet har en begyndelse og en slutning. At de to er hinandens modsætninger, men også hinandens forudsætninger. Når man for alvor forstår og mærker det som en del af livet, kan det give en stærk retning og et skærpet fokus på, hvordan man ønsker at leve den tid, man har.

Samtidig er jeg inspireret af både kognitiv og positiv psykologi.
Her arbejder man blandt andet med, hvordan vores tanker påvirker vores følelser og handlinger – og hvordan vi gennem bevidsthed om vores tænkning kan skabe forandring.
Derudover er der et fokus på menneskets ressourcer og potentialer frem for at se noget, der skal “repareres”.

Når jeg indgår i et coachingforløb, dedikerer jeg mig i høj grad til processen og det menneske, jeg sidder overfor. Det er en stor tillidserklæring at blive inviteret ind i et andet menneskes refleksioner og livssituation – og det tager jeg alvorligt.

Som en del af mit arbejde skriver jeg logbog både før og efter sessioner.
Lidt som en forfatter, der skriver sig ind i sine karakterer, arbejder jeg på at forstå den fortælling, du står i. Den forståelse er afgørende for at kunne stille de rigtige spørgsmål og skabe en meningsfuld proces.

Jeg ser mennesker som unikke individer, der ikke kan reduceres til én forklaring eller én model. Det gælder også i coaching. Derfor arbejder jeg med en tilgang, hvor der er plads til kompleksitet, nuancer og flere perspektiver på én gang.

En af mine styrker som coach er evnen til at se flerspektret og fordomsfrit på et menneske – at få øje på mønstre, sammenhænge og muligheder, også når situationen opleves kompleks.

Kombineret med en holistisk, systemisk og pragmatisk tilgang danner det et solidt grundlag for en proces, hvor der kan skabes reel forandring og bevægelse i forhold til dine mål og den retning, du ønsker.

Læs udtalelser fra nogle af mine klienter her

Læs mere om coachingforløb her

Kontakt mig eller book tid her

Søg efter mine ydelser eller blogindlæg.