I dette indlæg vil jeg skrive om det eksistentielle perspektiv jeg ofte lægger ind over mine coachingforløb som en vigtig tone og udgangspunkt, der er nødvendige for at kunne træffe beslutninger, der bliver holdbare og skarpe i forhold til den enkeltes potentialer og ikke-udlevede drømme og visioner.
Det eksistentielle perspektiv inddrager jeg i coachingen når jeg oplever folk er grundlæggende i tvivl og forvirrede omkring hvilken retning de skal bevæge sig i med liv og/eller arbejde. Ofte kommer en sådan tvivl og forvirring til udtryk når mennesker står ved en skillevej, et vadested, et sted i livet hvor det føles bydende nødvendigt at tage et opgør med den måde der leves på og har været levet på. Det kan være fordret og tricket af mere eller mindre dramatiske situationer, fx skilsmisse, opsigelse eller fyring, stress, sygdom, mobning eller af mindre dramatisk karakter som fx færdig med studiet, en grundlæggende udefinerbar utilfredshed med arbejdet, med kæresten, med det hele generelt, følelsen af meningsløshed og tomhed m.v.
Når mennesker føler sig grundlæggende i tvivl og er forvirrede er automatreaktionen næsten altid at forsøge af komme ud af den følelse, for den er ikke rar. Typisk går man i handle- og løsnings mode for at komme ud af følelsen. Der overvejes alt lige fra at droppe arbejdet, droppe kæresten, tage på en jordomrejse, tage ny uddannelse osv. Problemet med denne automatreaktion er at de løsningsmodeller der overvejes ofte læner sig op af noget man kender eller har gjort før – på den måde kan du blive i komfortzonen, og der vil vi mennesker helt intuitivt gerne befinde os for det meste af tiden. En anden klassisk løsningsmodel der fødes i automatreaktionen er hurtigt at gøre noget helt radikalt som fx jordomrejsen, droppe arbejdet i morgen eller lignende – den slags løsningsmodeller har ofte karakter af flugt og det kan uden tvivl også være nyttigt at tage ud i verden, sige op m.v., men meget sjældent hvis det er affødt af en automatreaktion.
Men hvad så? hvordan lægger man et eksistentielt perspektiv ind over sådan en livssituation?
Hvis du har gået i ring længe og tænkt og tænkt, tvivlet og tvivlet, så vil jeg anbefale dig at investere i en coach eller lignende. Ofte er det svært at bruge venner og familie i sådan en situation, de vil ligesom dig selv helst have skabt harmoni igen hurtigts muligt eller har naturligt nok et stereotypt billede af dig og det er ikke befordrende hvis du står over for et vigtigt skift i dit liv – her er det brug for en ny og uvildig optik udefra til at se muligheder i dig og verden og ikke mindst til at gå til dig og stille de ubehagelige spørgsmål, som ofte er nødvendige for at rykke sig.
Men, har du ikke lyst eller råd til at gå til en coach eller lignende eller vil du måske forberede dig lidt inden et coachingforløb, så lad mig liste nogle spørgsmål og anskuelser op som jeg typisk benytter mig af i relation til det eksistentielle perspektiv.:
Eksistentielt perspektiv skabende spørgsmål og anskuelser:
Det blide Spørgsmål:
Hvis du forestiller dig at du går 10 år ud i fremtiden fra lige nu og så tænker og funderer over den alder du så vil have på det tidspunkt 10 år ud i fremtiden! Dvæl lidt ved den alder og forestil dig fx hvordan du ser ud, hvordan ser dine børn ud hvis du har nogle, eller hvordan ser dine venner ud? osv. Stil så dig selv spørgsmålet: Hvad VIL jeg have givet mig selv på alle fronter på det tidspunkt? hvad vil jeg blive glad for at se tilbage på, der, 10 år ude i fremtiden? og ikke mindst, hvad jeg vil IKKE blive glad for at se jeg har givet og budt mig selv?
Det mindre blide Spørgsmål:
Forestil dig dine egen begravelse. Det er ikke rart at tænke på, men ikke desto mindre et faktum vi alle må sande kommer en dag, uanset alder og helbred.
Forestil dig så at du sidder på bagerste række(uden nogen kan se dig, selvfølgelig) og du ser din allerbedste ven stille sig op ved alteret i kapellet for at holde en tale om dig. Din ven er meget ked af det, men ser alligevel fattet og beslutsom ud, for han/hun kendte dig rigtig godt og har derfor skrevet en tale som føles helt rigtig og rammende i forhold til hvad og hvem du var.
Hvad ville du gerne have at han/hun sagde om dig deroppe ved alteret? hvad ville de vigtigste ting være, hvad ville du blive glad for din ven særligt fremhævede ved dig og huskede om dig og den måde du levede og var på? Hvad ville du blive mindre glad for at din ven fremhævede ved dig og huskede dig for?
***
Allerede efter at have læst de to ovenstående spørgsmål går jeg ud fra at det rykker ved noget i dig, du kommer måske ud af her og nu og alt det tankemylder og tankespind de fleste mennesker har når vi befinder os på den korte bane, specielt hvis du som beskrevet ovenfor, står ved en skillevej og midt i et vadested i din livssituation – måske fortager eller forsvinder det helt for en stund.
Du begynder måske at få fat i nogle vigtige værdier og prioriteringer, måske bliver du rørt eller ked af det, fattet, mål- og stålsat eller noget helt andet. Ét er sikkert tror jeg! du kommer mere i kontakt med det eksistentielle perspektiv og det er godt, for det er dér du skal hen for at få bedre styr på her og nu, på hvilke beslutninger du skal foretage og handlinger du skal gøre for at lave et dybfølt og rigtigt sporskifte og/eller finde den rigtige retning for dig selv og dit liv.
Giv nu dig selv nogle dage til at give dig hen til det eksistentielle perspektiv og de tanker og refleksioner det sætter gang i. Gå nogle ture, slap af i sofaen, træk dig lidt ind i dig selv, tag måske alene på en tur i nogle dage og skriv ned eller indtal dine tanker så du får dem konkretiseret. Lav et mindmap over dine tanker, følelser, værdier, prioriteringer, begræsende tanker og adfærd som holder dig fra at gøre det som du drømmer om at gøre og leve ud m.m.
Når du har givet dig selv den tid der føles rigtig, skriv så et manifest med udgangspunkt i det som du fået fat i og skriv så ned hvilke forandringer og beslutninger der er nødvendige at foretage inden for kort tid for at du kan komme godt ind på det rette spor. Det vil uden tvivl være handlinger og beslutninger der tager dig ud af din komfortzone, men der er ingen vej udenom. Læs evt. mit indlæg om at komme ud af komfortzonen eller et andet indlæg om “De små skridts logik”
***
Jeg tror på at et liv skal og kan leves godt hvis vi har en eksistentiel grundtone i vores everyday life. Hvis vi løbende er beviste om at det her liv er det vi har fået skænket, at det ikke kan gøres om, så bliver det nemmere at træffe de rigtige og vigtige beslutninger på den korte bane og gøre de rigtige handlinger. Det er en cliché, det ved jeg godt, men det er en af de gode og rigtige clichér som vi ikke skal underkende eller skyde fra os, det er kerneværdien og essensen heri bare for vigtig til at gøre!
Det var alt for denne gang.
De bedste hilsner
Bo Lauenborg