Igen og igen gennem min mangeårige praksis som coach, er især et tema gået igen og igen. De fleste vil kunne spejle sig i det er jeg sikker på. Her i indlægget vil jeg skrive om den tematik, hvor vi mennesker stiller os selv fuldstændig skakmat, enten i livet generelt eller i mere specifikke sammenhænge.
Du kender det sikkert. Du er i et eller andet mere eller mindre vigtigt dilemma. Det kan være alt lige fra hvilket tøj du skal have på, som matcher lige præcis det du nu skal på det pågældende tidspunkt, til om du skal gå ud af et parforhold der bare ikke føles helt rigtigt. Du er i syv sind, svaret kommer bare ikke til dig følelsesmæssigt, så derfor går du i gang med “for og imod” analysen.
Det er selvfølgelig helt menneskeligt og naturligt at være i tvivl når vi møder livets små og større dilemmaer, det undgår vi ikke, such is life og vi finder jo for det meste vej til en konklusion og beslutning i dilemmaerne. Men, nogle gange, lægger der mere bag tvivlen og nøleriet, nogle gange kan tvivlen være et tegn på at det er en uhensigtsmæssig og ubevidst forsvarsmekanisme der er på spil og så sidder man helt fast. Her duer for og imod analysen ikke og du kommer til at køre i ring og kommer ingen vegne.
Lad mig tage udgangspunkt i en case. Jeg havde for noget tid siden en kvinde i et life/karriere coachingforløb. Hun kom til mig med udfordringer der kredsede omkring ikke at føle sig nok værdsat på sit arbejde, for dårlig løn ift. det hun løftede arbejdsmæssigt, ingen anerkendelse fra ledelsen, for ringe fokus på trivsel, etc. – alt i alt, en dårlig arbejdsplads, hvor hun i alt for lang tid havde forsøgt at ændre på tingene”nedefra”, hvilket selvfølgelig ikke lod sig gøre. Derudover kæmpede hun med at falde til der hvor hun boede, med at falde til i Danmark, med hende og kærestens forhold, med at få venner samt flere andre eksistentielle issues. Som du kan høre, var den gal på mange hylder, stort set dem alle, og sådan havde det været i lang tid, tingene stod stille, hun stod stille, intet ændrede sig, hvorfor? fordi hun stillede sig selv fuldstændig skakmat.
Hver gang vi gik ind at tale om at ændre på noget, så var der en masse forklaringer på hvorfor lige den ændring ikke kunne lade sig gøre. Hun kunne ikke skifte job til en ny arbejdsplads med bedre miljø og større værdifællesskab, som var det der betød mest for hende, for så skulle hun gå ned i løn, og ja det skulle hun nok. Hun kunne ikke gøre noget ved det sociale, for alle hendes venner var i udlandet, ja, det er de, men man kan jo gøre noget aktivt for at skabe nye relationer, men der lukkede hun ned, og sådan blev det ved på alle punkter – alt lukkede hun ned. Og jeg forstår selvfølgelig hvorfor. Det er klassisk at gøre i sådan en situation som hun var i. Fordi hun vil beskytte sig selv, forsvarsmekanismen holdt hende fastlåst. For nok fungerede intet som det burde og som hun ønskede, men det kørte lige rundt og hun var ikke gået ned med stress, depression, endnu!
Efter en del coachingarbejde begyndte vi at få fat i at for at begynde at ændre markant på situationen, skulle der ændres strukturelt på forholdene, fx ved at gå benhårdt efter et jobskifte, trods det at det nok krævede en lønnedgang, og ift. det sociale, så var en disciplinering nødvendig, en ramme skulle etableres for at hun overhovedet kunne møde andre mennesker end kæresten og forsøge at danne nye relationer. Og stille og roligt fik vi taget fat i flere vigtige komponenter som hun begyndte at finde motivation til at ændre på og så kom forandringen og hun kom ud af det dødvande hun flød rundt i.
Ovenstående case er selvfølgelig meget kort fortalt, for der skulle en god portion sessions til, for at komme derhen hvor erkendelserne og selvindsigten blev stærk og klar nok, til at tænde den nødvendige flamme der skal til for at rykke sig ud af skakmat situationen.
Opsummering – handling
Lad mig opsummere. Når vi sætter os selv uhensigtsmæssigt skakmat, er det ofte fordi vores ubevidste forsvarsmekanismer forsøger at beskytte os mod at ændre noget, for derved at kunne blive i det trygge, selvom det reelt er det modsatte vi har brug for. Det kan lyde banalt, men utroligt mange mennesker jeg møder i min praksis, sidder fast i netop skakmat temaet. Bare ved at erkende at det er det som er i gang og kører med dig, er et godt skridt hen imod at begynde at ændre på tingene og komme ud af skakmat situationen.
Når du læser ovenstående får du måske en mistanke om at du selv sætter dig skakmat i en eller anden sammenhæng eller bare generelt. Hvad kan du så gøre aktivt på egen hånd?
Jo, første skridt er at tale med venner og familie, åbne helt op og med fokus på at du sætter dig selv helt skakmat og ikke formår at rykke dig ud af den knibe. Bare det at sige det højt, gør at du erkender det bedre end hvis du går med det selv. Dernæst kan du, hvis du formår, tage fat i at skabe et overblik, hvordan ser spindevævet ud? Lav et mindmap eller hvad der nu fungerer for dig, forsøg at skabe et overblik over hvad der udgør den skakmat du sætter dig selv i, hvordan står skakbrikkerne, så at sige?
Og så begynd at handle, tag fat i de vigtige handlinger der skal til, og erkend at det vil kræve disciplin og mod – for du kan ikke handle med lyst som drivmiddel, ikke i starten i hvert fald, du er nødt til at acceptere den præmis, ellers kan du ikke mobilisere dig tilstrækkeligt.
Læs evt. et af mine andre blogindlæg, fx “det her om De små skridts logik eller det her om at tage beslutninger .
Formår du ikke at rykke dig ud af din skakmat position på egen hånd, så skriv til mig med din historie, højst sandsynligt er det noget jeg kan hjælpe med i et forløb!
