Igen og igen, session efter session, indgår uvisheden som et tema i mine forløb. Uvisheden kan tage mange former og være udtalt eller uudtalt, synlig, ikke synlig. Men den er der altid. Som en tro følgesvend stikker den sit ansigt frem når de kære mennesker i min praksis og jeg, fx begynder at udfordre vanetænkningen og overbevisningerne, som vi alle i større eller mindre grad kan hænge fast i og lade os begrænse af.
Når jeg registrerer uvished hos folk, så bliver jeg opløftet og håbefuld – for hvor der er følelse af uvished, er der liv, håb, drømme og ofte også allerede gang i en forandringsproces.
Uvisheden opstår jo netop når vi tør drømme, håbe og forlange noget af os selv og livet og så er uvished en helt naturlig følelse at opleve i sig, den er et uundgåeligt vilkår. Men, hænger vi fast og accepterer vi ikke uvisheden som det naturlige vilkår af at ville noget, at drømme, at ville skabe forandring og opnå større eller mindre mål, så får vi problemer. For hvem kan dulme uvisheden 100 procent? hvem kan svare på uvishedens i sig selv fornuftige, nøgterne spørgsmål om garanti for succes? om hvordan vejen derhen kommer til at se ud helt konkret? om hvornår vi er fremme, osv.?
Det kan ingen selvfølgelig, for det er en del af oplevelsen, det er her livserfaringen skabes, netop der hvor du trods udvisheden fylder godt op i dig, alligevel vover pelsen, vover at trodse uvishedens kolde gys og træde ud i det uvisse – det er her du for alvor oplever hvad mod er og hvor meget du vokser af at trodse din frygt og higen efter sikkerhed og garantier.
Måske lyder det banalt, men ikke desto mindre oplever jeg hver dag at lige præcis uvisheden er en stopklods for mange mennesker, en barriere der i større eller mindre skala hæmmer dem i at leve deres liv som de faktisk gerne vil leve det, hæmmer dem i at være dem de dybest gerne vil være.
Hvad gør du så når/hvis uvisheden holder dig fanget, handlingslammer dig der hvor du egentlig ønsker at gå fremad, men bare ikke kan eller gør det?
Jo, først og fremmest er det afgørende om uvisheden er koncentreret om eller relaterer sig til et specifikt emne eller ønske. Er det tilfældet, så vil jeg anbefale dig at læse det her indlæg om “De små skridts logik”
– er det derimod en mere generel følelse der breder sig ud i mange aspekter af dit liv, altså er det en gennemgående problematik du oplever over hele linjen, at du lader dig stoppe eller hæmme af uvisheden. Så er det nok en mere generel snak og refleksion du skal have med dig selv om hvorfor du generelt lader uvisheden stoppe dig. Men du kan starte med at begynde at udfordre dig selv i det daglige liv med at observere hvornår du lader uvisheden stoppe dig og så stille og roligt med mikroskridt, begynde at udfordre dig selv på ikke at lade dig stoppe af uvisheden. Også her kan det give god mening at læse mit indlæg om “De små skridts logik” eller “Kom ud af komfortzonen”
Det var alt for nu, tak for at du læste mit indlæg, håber det satte nogle tanker i gang, perspektiverede lidt på det her vigtige tema – hvis du har ideer til andre temaer må du endelig skrive til mig
Huskekager vedr. dette indlæg:
- HUSK, er der uvished, så er det fordi du har drømme, du er i live, du håber, du vil noget, du har appetit på livet! det er altså gode sager, positive ting! Det er blot handlingen der mangler!
- Du KAN ikke få 100 procent garantier, du KAN og SKAL ikke kende hele turen, hele vejen, eller outputtet – der findes ingen der kan give dig en bulletproof plan og opskrift, heller ikke en coach – og kunne du helt hypotetisk set få det, så ville du intet lære, ingen erfaring få, din erfaringskonto ville være i status guo – og er det virkelig det du vil?!
De bedste hilsner
Bo Lauenborg
