Jeg ved fra erfaring at det er gå i et coachingforløb ofte er krævende og udfordrende – og det i en sådan grad at man får lyst til at aflyse, til at rykke tiderne, måske helt stoppe forløbet.
Det kan skyldes at du ikke føler du har arbejdet nok med tingene, at du er træt, uoplagt, at du tænker, hvad skal vi dog snakke om i en time osv. Det er en helt almindelig og forventelig reaktion og forsvarsmekanisme, men, så vidt det overhovedet er muligt, så må du endelig ikke rykke eller aflyse tiderne og da slet ikke stoppe.
For denne modstand du oplever er en vigtig del af coachingprocessen – jeg plejer at sige; ”denne modstand du oplever, er en del af den modstand eller hæmning om du vil, som også hidtil har stoppet dig i at opnå det du søger efter, drømmer om eller har målsat dig.
Og, at tage fat i den modstand når den er der, når du oplever den live, kan gøre en kæmpe forskel, ja, jeg har ofte oplevet at folk rykker overraskende meget når de trods modstanden, møder op til vores sessions og vi tager fat i sagerne når de er der – så komme landevindingerne nogle gange så både jeg og den coachede bliver temmelig og positivt overrasket.
Så med mindre du er meget syg eller har vundet en rejse til drømme destinationen, så mød endelig op og husk som sagt at modstanden i dig er en del af processen, og begynder du først at udskyde tiderne, så misser du måske out på store landevindinger i din selvforståelse, din progression m.m. og i værste fald er det starten på at give op på hele forløbet, og så er du lige vidt.
Venligst/ Bo Lauenborg